Sådan skaber vi forandring

Store samfundsforandringer kræver mere end gode intentioner og enkeltstående indsatser. De kræver, at vi bliver bedre til at arbejde sammen, dele viden og omsætte fælles ambitioner til handling.

Kvindekompagniet arbejder derfor med at styrke forbindelserne mellem de aktører, der på forskellige måder arbejder for kvinders adgang til magt, ledelse og indflydelse.

Vi tager udgangspunkt i, at der allerede findes stærke organisationer, værdifuld viden og et stort engagement i feltet. Men potentialet bliver ikke altid udnyttet. Viden når ikke nødvendigvis ud til dem, der kan bruge den. Aktører arbejder ofte parallelt med beslægtede udfordringer, og gode idéer bliver ikke altid til fælles handling.

Det vil vi ændre.

Vi arbejder ud fra en enkel forandringsteori: Når vi forbinder relevante aktører, bringer viden i spil på nye måder og skaber rum for fælles handling, styrker vi feltets samlede kapacitet til at skabe forandring.

Det gør vi ved at:

  • Forbinde organisationer og aktører på tværs af sektorer og fagområder.
  • Bringe fakta i spil, så viden bliver tilgængelig, relevant og anvendelig i nye sammenhænge.
  • Facilitere fælles handling, så relationer og fælles indsigter kan udvikle sig til samarbejder og konkrete initiativer.

Vi tror på, at det er i samspillet mellem forbindelser, viden og handling, at det største potentiale for forandring ligger.

Vores rolle er at skabe rammerne og forbindelserne. Forandringen skaber vi sammen med de aktører, der tager del i arbejdet.

Vi arbejder med

Du har måske set os her

Bestyrelse@kvindekompagniet.dk